Regional udviklingsplan for hovedstadsområdet

11. marts 2008

forside I dag offentliggjorde Region Hovedstaden det første samlede Forslag til regional udviklingsplan for hovedstadsområdet.

Efter en indledende visionsdel følger en strategi- og løsningsdel, som mere detaljeret gennemgår forskellige sektorer som trafik og infrastruktur, uddannelse, erhvervsudvikling, kulturtilbud, internationalt samarbejde samt natur og miljø.

Ikke overraskende er afsnittet om trafik og infrastruktur langt det mest omfattende. Den forventede trafik i 2030 ligger 70-90% over niveauet i dag, og regionen står overfor kolossale udfordringer, hvis man vil undgå, at biltrafikken bryder sammen i store dele af regionen.

Med 123 sider er det en omfattende rapport, som giver en samlet belysning af regionens muligheder og problemer i de kommende årtier. Det er glædeligt at konstatere, at miljøproblematikken, udbygningen af den kollektive transport og udfordringerne med at reducere regionens CO₂-udledninger for at afbøde den globale opvarmning har fået plads i overvejelserne. Og derfor samtidig lidt beskæmmende at se, at man samtidig satser på omfattende udbygninger af vejnettet for at give plads for en langt større biltrafik end i dag.

“Transportmængden er høj, men nødvendig for at regionen kan hænge sammen og skabe vækst,” hedder det på side 21. Og i næste afsnit hedder det, at “den megen trafik [sætter] natur og ressourcer under pres og påvirker miljøet. I regionen er det vigtigt at få transportsystemet til at spille sammen med miljøhensyn som luftforurening, klimaspørgsmål, støj og trafiksikkerhed også for bløde trafikanter.”

Man vil gerne det klimavenlige, og vil gerne samtidig den gnidningsløse afvikling af trafikken, med havnetunnel, nye broer over Øresund, Ring 5 og omfattende udbygninger af motorvejsnettet, men tager ikke de for klimaet nødvendige konsekvenser. På den led er udviklingsplanen et overbudskatalog, som ikke på nogen måde er klimatruslen voksen. Hvis ikke kloden skal koge over, skal vi ikke have 90% mere biltrafik i Danmark i 2030, heller ikke på biobrændstof.

Man burde i stedet overveje et moratorium: at der ikke blev lavet flere vejudbygninger i hovedstadsområdet, før vi har emissions- og forureningsfri biler, som kan fungere indenfor vores økologiske råderum, så vi overhovedet ved, om der bliver brug for den megen asfalt. Og så til gengæld investere helhjertet i den kollektive trafik, så der blev bedre plads på det nuværende vejnet end i dag. En fremsynet plan for hovedstadsområdet med reelle miljø- og klimahensyn burde som del af en samlet strategi for at reducere regionens CO₂-udledninger have som målsætning at udvikle mindre behov for lastbilstransport og privatkørsel end i dag. Ikke fordi det var forbudt eller besværliggjort, men som resultat af innovativ planlægning, nye arbejds- og levemønstre, hvor vi opretholdt vores livskvalitet på en sundere måde og ikke bare år for år flyttede os selv og titusinde ting mere og mere rundt.

Der er mange meget fine tanker i udviklingsplanen, ikke mindst i afsnittet om natur og miljø, som jeg vil tage op i kommende blog-indlæg.