Strøtanker om bæredygtighed

I Kongens Have er der så småt ved at komme gang i det store krokustæppe på aksen op mod Rosenborg Slot. Stadig er det kun nogle af felterne, der er sprunget helt ud, men med blot nogle få lune dage vil det snart stå i fuldt flor.

Det er igen meget tidligt fremme. De to billeder her er taget 6. april for 3 år siden, og fra 2006 har jeg billeder, hvor krokustæppet var på toppen 19. april.

Kongens Have er anlagt af Christian IV i begyndelsen af 1600-tallet og lå de første år udenfor Middelalderbyens fæstningsanlæg. Men med Københavns udvidelse mod nord midt i 1600-tallet, hvor byen inden for voldene blev udvidet med Frederiksstaden, Nyboder, Kastellet og Christianshavn, rykkede Kongens Have hurtigt ind i byen igen.

Der har været fri adgang til parken siden 1770erne, og det er i dag byens mest benyttede park.

Slots- og Ejendomsstyrelsen har udførlig information på sin hjemmeside om Kongens Have og Rosenborg Slot. Der er ligeledes udarbejdet en folder, Oplev Kongens Have, som kan downloades i pdf-format.

I januar fremlagde Abu Dhabi, det største af de syv forenede emirater, planer for Masdar, en ny visionær CO₂-neutral by til 47.500 mennesker, designet uden biler, uden brug af fossile brændstoffer, uden affald, med fuld recirkulering af spildevand. Arkitekten er Norman Foster, en af verdens ledende high-tech low-energy arkitekter, og første fase af opførelsen er netop påbegyndt, et 60 MW solcellekraftværk, som skal levere energi til opførelsen.

Er det sådan, at Refshaleøen skal bebygges – uden biler, uden forurening, og uden CO₂-emissioner? Verden har blandede erfaringer med totalplanlagte byer, om det så er Le Corbusiers Chandigarh, Oscar Niemeyers Brasília eller Claus Bonderups Høje Tåstrup. Men vil klimaudfordringerne give dem en ny chance?

Og selvom Masdar viser sig at være CO₂-neutral, er den så bæredygtig? Kunne man forestille sig, at hele verdens befolkning boede i sådanne byer? Treehugger bragte i går en længere reportage, hvor man havde spurgt en række specialister, om et projekt som Masdar rent faktisk var bæredygtigt?

Det er ikke mindst tankevækkende, at det er et af verdens olieproducerende lande, som nu er ved at udvikle rammer for tilværelsen efter olieeventyret. Men se den 5:51 min. præsentationsvideo nedenfor.

Læs mere »

“I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø. København er blevet verdens Miljømetropol og har dermed bevist, at miljøhensyn giver ekstra dynamik i byudviklingen. Københavnerne og deres gæster kan mærke og se forbedringerne, samtidig med at byen tager aktivt medansvar for den globale miljøudvikling.”

Sådan hedder det i Miljømetropolen – Vores vision CPH 2015, et oplæg til Københavns Kommunes miljøplan for 2015, som er blevet lagt frem her ved årets begyndelse.

Det er store ord, ikke mindst når man ser, hvor konsekvent man går til bæredygtig byudvikling mange andre steder i verden. Der skal mere end ambitioner til at blive verdens Miljømetropol. Men det er ambitioner i den retning, der skal til for at vise verden, at der findes konstruktive træk mod den globale opvarmning, og at der findes en vej frem mod mindre ubæredygtige tilstande med mere livskvalitet end i dag.

Miljøplanen, som kan downloades i pdf-format, rummer en bred vifte af målsætninger: I 2015 cykler 50% af alle københavnere på arbejde mod 36% i dag. Antallet af alvorlige ulykker ved cykling skal være halveret, og 80% skal føle sig trygge ved at cykle i København, mod 58% i dag. Dette vil endnu stærkere end i dag profilere København som cykelby.

Læs mere »