Strøtanker om bæredygtighed

Her til aften kan man i Berlingske læse, at danske Klimapenge går til varm luft:

“Danmark køber sig lov til at udlede mere CO₂ ved at investere store millionbeløb i klimaprojekter i den tredje verden. Men mange af projekterne nytter ikke noget, viser en gennemgang af de danske projekter.” “Den danske stat og store danske virksomheder som DONG Energy og A.P. Møller smider flere hundrede millioner kroner i klimaprojekter, der bedst af alt kan betegnes som varm luft.”

Filosofien bag disse CO₂-kvoter skulle jo være, at pengene via kvotesystemet hele tiden søgte derhen, hvor man fik mest CO₂-reduktion for en given investering. Men nu konkluderer Greenpeace og WWF efter at have gennemgået de mange danske kvote-investeringer, at mange af dem ikke har nogen CO₂-reducerende virkning.

“Nogle af projekterne begrænser godt nok drivhusgas-udledningen her og nu, men bidrager til et større udslip på længere sigt,” siger Tarjei Haaland, klima-medarbejder i Greenpeace.

Læs mere »

Global Footprint Network arbejder med et enkelt og dog meget sigende mål for klodens bæredygtighed, det økologiske fodspor eller aftryk. Man har beregnet, at hvis alle mennesker på kloden skulle deles lige om det areal, vi har til rådighed, som kan opdyrkes eller på anden måde er biologisk produktivt, så ville der være omkring 1,8 gha (globale hektarer) til hvert menneske, hvilket svarer til 18.000 m² eller godt og vel en fodboldbane til hver.

På dette areal skal der så være plads til alle vores fornødenheder, dyrkningen af den mad, vi spiser, tilvejebringelse af det tøj vi har på, græsning og foder til husdyr, skov til brænde, tømmer til huse, møbler osv. – alt sammen inden for samme 1,8 hektar. Problemet er blot, at vi i de rige lande tillader os at bruge langt mere end 1,8 gha per person.

Når vi importerer råvarer fra hele verden, ‘låner’ vi areal fra andre lande, og Global Footprint Network har i en nylig rapport, Europe 2007. Gross Domestic Product and Ecological Footprint, beregnet, at Europas økologiske fodspor i 2003 var på hele 4,7 gha, mens vi i Europa kun havde 2,2 gha til hver. Vi lægger således beslag på mere produktivt areal udenfor Europa end vi selv har i Europa.

Og hvis hele verdens befolkning forbrugte med lige så stort et økologisk fodspor som europæerne, ville vi have brug for 2½ planet for at kunne følge med.

Danskernes økologiske fodspor er på 5,75 gha, og altså markant højere end det europæiske gennemsnit. Hvis hele verdens befolkning forbrugte med lige så stort økologisk fodspor som vi danskere, ville vi have brug for mere end 3 planeter for at kunne følge med.

Læs mere »

I videoen One Planet Budgeting: Making sustainability real with the ecological footprint (se nedenfor) fortæller Mathis Wackernagel, som igennem 15 år har arbejdet på udviklingen af Global Ecological Footprint, om baggrunden for det økologiske fodaftryk og den analyse af verdens globale økologiske råderum, som fodaftrykket åbner for.

Siden midt i 1980erne er verdens samlede forbrug af fornyelige ressourcer oversteget verdens biokapacitet. Der er således i de sidste to årtier sket en stadig udhuling af klodens naturkapital i takt med at ikke mindst de industrialiserede landes overforbrug af økologisk produktive arealer over alt på kloden har ført til stadig større overskridelser af det globale økologiske råderum.

Stigende befolkningstal er en del af problemet, den voksende urbanisering ligeså, omend det med det globale fodaftryk står klart, at det først og fremmest er de industrialiserede landes fundamentalt ubæredygtige forbrugsmønstre, som forbruger løs af klodens globale ressourcer uden bekymring for, om økosystemerne i længden kan bære udbytningen.

Wackernagels præsentation stammer fra en serie af Google Tech Talks, og man får via videoen en god indføring i det globale økologiske fodspor og det perspektiv på klodens problemer, som det åbner for.

Læs mere »