Material World

25. februar 2008

Faith D’Aluisio og Peter Menzel lavede i 1995 en dybt fascinerende bog, Material World. A Global Family Portrait, hvor han portrætter familier fra 30 forskellige lande. I det gennemgående hovedbillede er familierne portrætteret sammen med alle deres ejendele, som er båret ud foran huset – se billederne nedenfor.

Når jeg fandt Material World frem igen ovenpå de seneste indlæg om spisevaner og bæredygtighed, er det fordi der med hver familieskildring følger en lille statistik for hvert land. Der er et helt tydeligt mønster, at vi gennemgående bruger jo mindre af vores indkomst på mad, jo rigere vi bliver. Undtagelsen er italienerne, som bruger 30% af deres indkomst på mad. Her bruger man klogt sin rigdom på at efterspørge alle mulige lokale specialiteter, her er der i sæsonen friskindsamlede trøfler, rørhatte og pigsvampe, og her kan det lade sig gøre at leve af at levere gode råvarer og produkter til et lokalt publikum.

Jeg mener at vide, at vi tilsvarende i Danmark bruger under 10% af vores indkomst på mad. For nogle år siden kunne man i Weekendavisen læse, at vi danskere brugte flere penge på at skifte køkkener ud end på den mad, vi lavede i dem. Midt i al vores nyvundne rigdom er vi kort sagt ikke ret gode til at prioritere vores sundhed.

Her er Material World på besøg hos en familie i Mali, som har taget deres ejendomme op på taget.

Til venstre er det en familie fra Bhutan, som tydeligvis har delt deres ejendele i to og sat tingene der har med hjemmealteret forrest i billedet. Til højre er det en familie fra en typisk forstad i Japan. Selvom jeg har boet i Japan i 4 år og ved selvsyn oplevet, hvor mange ting, japanerne omgiver sig med nu om dage, er det mig endda en gåde, hvordan alle de ting på billedet kan stuves sammen i det lillebitte hus.

Ifølge et interview på photo.net er det ingen ringere end Madonna, som gav Menzel og D’Aluisio ideen til Material World:

“Freelancing in Somalia during their civil war and in Kuwait right after the first Bush War, I had some rather intense experiences that made life in the U.S. seem rather shallow and superfluous. ….. Sitting in my office early one morning, listening to NPR, which is the way I like to start every day, I heard an amazing piece on the marketing of Madonna’s autobiographic book called SEX. The book was a sensation in the U.S. The radio report ended with Madonna singing, ‘I am living in a material world and I am just a material girl,’ or something close. I thought it was spot on. We live in an idiotic capitalist self-indulgent society where the sex life of a pop star is more important than impending starvation, land mines and child soldiers in Africa, or more interesting than the world’s biggest man-made natural disaster in oil fields of the Middle East. Quite literally, it took about a minute to come up with the concept and title for Material World: dozens of statistically average families from every corner of the world take all their stuff outside of their house for a big portrait. This way, all of my fellow, greedy, shallow American neighbors could compare themselves to the rest of the world and see if they were really better off.”

Se også følgende blog-indlæg om bogen Hungry Planet af Peter Menzel og Faith D’Aluisio.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Peter Menzel: Material World. A Global Family Portrait, Sierra Club Books, San Francisco 1995.

Photo.net: Interview with Peter Menzel and Faith D’Aluisio, april 2007.

 

Share