Strøtanker om bæredygtighed

Faith D’Aluisio og Peter Menzel lavede i 1995 en dybt fascinerende bog, Material World. A Global Family Portrait, hvor han portrætter familier fra 30 forskellige lande. I det gennemgående hovedbillede er familierne portrætteret sammen med alle deres ejendele, som er båret ud foran huset – se billederne nedenfor.

Når jeg fandt Material World frem igen ovenpå de seneste indlæg om spisevaner og bæredygtighed, er det fordi der med hver familieskildring følger en lille statistik for hvert land. Der er et helt tydeligt mønster, at vi gennemgående bruger jo mindre af vores indkomst på mad, jo rigere vi bliver. Undtagelsen er italienerne, som bruger 30% af deres indkomst på mad. Her bruger man klogt sin rigdom på at efterspørge alle mulige lokale specialiteter, her er der i sæsonen friskindsamlede trøfler, rørhatte og pigsvampe, og her kan det lade sig gøre at leve af at levere gode råvarer og produkter til et lokalt publikum.

Jeg mener at vide, at vi tilsvarende i Danmark bruger under 10% af vores indkomst på mad. For nogle år siden kunne man i Weekendavisen læse, at vi danskere brugte flere penge på at skifte køkkener ud end på den mad, vi lavede i dem. Midt i al vores nyvundne rigdom er vi kort sagt ikke ret gode til at prioritere vores sundhed.

Læs mere »

I forlængelse af bogen Material World (1995), som blev en slags global øjenåbner, har Peter Menzel i samarbejde med Faith D’Aluisio lavet en anden tankevækkende fotodokumentarisk bog, Hungry Planet. What the World Eats, med billeder af 30 familier fra 24 lande i verden.

Hungry Planet har fokus på, hvad der bliver spist rundt omkring i verden og hvordan vores føde bliver til og indgår i dagligdagen. Og hvor familierne i Material World blev portrætteret med deres ejendele, er de i Hungry Planet portrætteret sammen med den mad, de spiser i løbet af en uge.

Hungry Planet er en enestående dokumentation af spisekulturer rundt omkring på kloden. Samtidig med, at det er en påtrængende dokumentation af, hvor ulige verdens goder og ressourcer er fordelt, rejser disse billeder med stadig større kraft spørgsmålet, hvad vi har gjort ved vores mad og vores spisekultur i den industrialiserede verden?

Årstiderne og det regionale tilhørsforhold er borte. Alt er pakket i plastic og cellofan, meget af det konserveret, så det kan holde i evigheder. Kioskerne og supermarkederne bugner med varer, som er direkte sundhedsskadelige i større mængder, grøntsagerne er sprøjtede og kunstgødede til mutantstørrelse, samtidig med at næringsindholdet er dalende på grund af den industrielle produktion. Og meget få af os har en kompostbunke eller en gris at lade køkkenaffaldet gå naturligt videre til.

Læs mere »

Som det er fremgået af de seneste tre indlæg om de globale konsekvenser af landbrugets animalske produktion, er der mange gode grunde til at spise meget mindre kød. Hvis du stadig mangler grunde til at holde dig fra kødet fra de store factory farms, vil jeg anbefale at lægge vejen omkring et par af mine MySpace-venner, som har fat i den etiske dimension:

Moopheus er hovedperson i en tegneserie, Meatrix, som foreløbig er kommet i tre episoder, Meatrix I, Meatrix II og Meatrix II½. Tingene er trukket skarpt op, men det er den moderne virkelighed, vores husdyr lever under.

The VeggieCyber Poet Jaye har altid nye billeder og videoer om den organiserede dyremishandling, som finder sted i vores fødevareproduktion. For nylig var det en video om kænguru-fangst. Lige nu har hun på forsiden en gruopvækkende video, Meet Your Meat, om dyremishandling i landbruget. Det er ikke for sarte sjæle, men den er kun et klik borte lige nedenfor.

Læs mere »