Strøtanker om bæredygtighed

Biblioteket i Fiolstræde har været bibliotek siden opførelsen i 1861, men nu er det slut. Begrundelsen er, at det meste af Københavns Universitet flytter ud af centrum, hvorfor man i stedet vil bruge bygningen til administration. Det er en meget stor skam, for denne bygning er et fornemt eksempel på, at en fredet bygning bliver anvendt, så den med fuld respekt for bygningens enestående interiør samtidig tager fuldt ud del i moderne tilværelse.

Jeg vil derfor håbe, at universitetets ledelse besinder sig og fortsætter med at bruge denne bygning til det, som den oprindelig er beregnet til. Ved den gennemgribende restaurering i 1997 blev der lagt en stort indsats i at få bygningen bragt i sin nuværende skikkelse, og det vil være et stort tab for byen, hvis denne bygning endte som kontorlandskab.

Herholdts biblioteksbygning er fast stop på ruten, når jeg har japanske arkitektstuderende på byvandring i København. Det er altid en oplevelse. Den er fra en tid, hvor der var tid til at kæle for detaljerne, og med brugen af stålsøjler i en basilikastruktur var den nytænkende på sin tid. Når vi så står på balkonen og skuer ned gennem denne katedral af viden, vækker det dyb forundring og respekt, at dette klenodie fra fortiden i dag er ramme om et af verdens mest avancerede bibliotekssystemer. Restaureringsarkitekten Johannes Exner formulerede det på et tidspunkt lysende klart: Hvis man gennem fredning tager en bygning ud af dens deltagelse i nutiden, slår man den ihjel. I japansk fredningsstrategi sker dette til stadighed, og man står med tomme fossiler fra fortiden, som ikke har noget at gøre i en levende by.

Universitetets lukningsplaner snerper alvorligt derhenad.

Læs mere »

Det er ikke altid lige rar læsning, men igennem årene har Worldwatch Institute leveret en enestående dokumentation af klodens tilstand. Den nu foreliggende årsrapport State of the World 2008: Innovations for a Sustainable Economy er således en 25 års jubilæumsudgave. Hvert år har haft sit særlige tema, og State of the World 2008 søger at indkredse grundlaget for en bæredygtig økonomi, som er fordelagtig for både kloden og dens efterhånden mange indbyggere.

State of the World 2008 har i alt bidrag fra mere end 20 forfattere, som i 14 kapitler behandler forskellige aspekter af problemstillingen. Det er dybdegående analyser af økonomien, ikke bare på dens egne indre vilkår, men sat i forhold til biodiversitet, nord-syd-problematik, forbrugsmønstre, klimaproblematik og informel økonomi, blot for at nævne nogle få. Den brede kulturøkologiske tilgang gør det til yderst anbefalelsesværdig læsning.

Ud over den årligt tilbagevendende State of the World, som hvert år tager et særligt emne op, leverer Worldwatch Institute løbende en lang række andre artikler og publikationer, heriblandt Worldwatch Magazine, og Vital Signs. Der ligger en omfattende research bag publikationerne, så flere af dem kan kun downloades mod betaling. Men gradvist frigives store dele af produktionen til fri download, og af de fjorten kapitler fra State of the World 2008: Innovations for a Sustainable Economy er de første fire kapitler på nuværende tidspunkt frit tilgængelige som smagsprøver.

Læs mere »

Strandboulevarden er en statelig gade med bred midterrabat, og tre kørebaner i hver retning – og dermed langt mere asfalt end nødvendigt for at afvikle trafikken. På den baggrund har Østerbro Lokalråd og Agenda 21 Østerbro fået støtte til et omfattende projekt, hvor de tre østlige kørebaner nedlægges. Herved frigøres et areal på 40.000 m², som svarer til seks fodboldbaner. Sammen med midterrabatten, som sine steder er ganske bred, er der hermed skabt basis for et stort og spændende byrum, som strækker sig gennem hele bydelen.

Planerne er at skabe rum for en lang række forskellige rekreative aktiviteter som grønne plæner, legefaciliteter og en lang række funktioner, som afspejler forskellige aktiviteter i de tilstødende karreer. Langs boligkarreerne kunne der blive plads til små haverum, og ud for Danmarks Designskole måske muligheder for at udstille. I en del af byen, som er ganske fattig på pladser og opholdssteder, er der således skabt et enestående udgangspunkt for at give bydelen et samlende og identitetsskabende byrum.

Samtidig er det meningen at bevare og styrke beplantningen, så det bliver en sammenhængende grøn korridor i et område af byen, som er meget sparsomt grønt.

Herover ser man et udsnit af den sydlige ende af Strandboulevarden, hvor de forskellige farvecirkler angiver forskellige funktioner. Det er en byrumstype uden mange forbilleder, og det bliver en kunst at finde balancen mellem enhed og mangfoldighed. Projektet er stadig i idéfasen, og forslag er meget velkomne.

Efter mere end et halvt århundrede, hvor år for år stadig mere af byens begrænsede friarealer er blevet forseglet med asfalt, er det en udtalt fornøjelse at se et eksempel på, at det kan gå den anden vej.

Den ny Strandboulevard – Projektforslag. Fra biler til mennesker (12 sider pdf).

Jørgen Dahl Madsen, som er leder af Agenda 21 Østerbro har skrevet en fin lille bog: Klima & livsstil – de globale udfordringer og lokale handlemuligheder. Den udfolder fornemt, hvordan vi alle sammen kan gøre noget – og er nødt til at gøre noget.

Politikerne kan ikke gøre det alene, videnskabsmændene kan ikke gøre det alene, de store virksomheder kan ikke gøre det alene, og vi borgere kan ikke gøre det alene. Det kræver en samlet indsats på alle niveauer, fra de internationale processer, EU, Danmark, Ørestadsregionen og Københavns Kommune til lokalområdet, den enkelte virksomhed, institution, familie og borger. Hvert niveau har sine særlige indsatser.

I kapitel 1 stilles indledende spørgsmålet: Hvordan tackler vi klimaudfordringen? Det besvares med udgangspunkt i en workshop afholdt på Østerbro i 2006 med Bliss Browne fra Imagine Chicago, en non-profit organisation, som hjælper mennesker med at udvikle deres visioner som bybyggere.

Diagrammet til højre stammer fra denne proces: Vi må i udgangspunktet forstå problemerne. Herudfra må vi skabe en vision for et bæredygtigt lokalområde, som virker ind i en global bæredygtighed. På denne baggrund kan vi handle, og skabe de første trin i en forandringsproces.

Klima & livsstils force er, at den fra det store perspektiv lander på Østerbro og forholder sig præcist til, hvad vi som borgere hver især og sammen kan gøre lokalt for at bidrage til at mindske den globale opvarmning. Det glædelige budskab er, at der er rigtig meget vi kan gøre.

Klima & livsstil slutter med ti bud på en ny og klimavenlig livsstil. Se dem og lev dem.

Jørgen Dahl Madsen: Klima & livsstil – de globale udfordringer og lokale handlemuligheder, Ryvang Lokalråd 2006 (52 sider pdf).

Verdensnaturfonden WWF har netop udgivet en rapport, EU consumption, global pollution, som påviser, at EU-landenes samlede CO₂-udledninger ligger markant højere end summen af de nationale beregninger, hvis man indregner den CO₂, som produceres andre steder i verden ved produkter, som vi forbruger i Europa.

I den globale arbejdsdeling er det ofte den vidensintensive, højteknologiske, immaterielle og miljømæssigt ‘rene’ produktion, som koncentreres i de rige lande, mens den grovere produktion af en lang række forbrugsvarer, som ofte indebærer heftige kemiske processer, bliver placeret i lande som Kina, hvor arbejdslønnen og miljøkravene er mindre. Vores livsstil forurener således i dag over hele verden, og denne ‘udflagning’ af de mest forurenende processer er en del af forklaringen på, at vi som et af de mest forurenende samfund i verden igen kan bade i Københavns Havn.

Officielt er den danske CO₂-udledning i størrelsesordenen 10 ton om året pr. person (se for eksempel 1tonmindre.dk). Men ifølge WWFs beregninger skaber vi i Europa yderligere CO₂-mængder gennem produktion placeret i U-landene, som svarer til 12% af den samlede europæiske CO₂-produktion. Den danske ‘udflagning’ er tilsyneladende større end EUs gennemsnit, og Danmark har ifølge beregninger i EU consumption, global pollution en samlet CO₂-udledning pr. indbygger på over 15 ton om året, hvis man beregner på baggrund af det faktiske forbrug (se diagrammet nedenfor).

Læs mere »