Grøn indikatorrapport fra IDA og CASA

31. januar 2008

Samtidig med at Ingeniørforeningen (IDA) har offentliggjort et scenario for en bæredygtig udvikling (se blog-indlægget Grøn fremtid – brikker til en bæredygtig udvikling), har man i samarbejde med Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) udarbejdet Grøn indikatorrapport – en kritisk rapport om miljøindikatorer (54 sider pdf), som ser på udviklingen i den danske miljøindsats. Det er desværre ikke opløftende læsning.

Antallet af miljømærkede produkter faldt for første gang i 2007, og miljøindsatsen ser ud til at være blevet mindre i virksomhederne i de senere år. Det værktøj til vurdering af bæredygtighedsbestræbelserne, som blev fremlagt og vedtaget i 2002 er ikke blevet ordentligt vedligeholdt siden 2004. “Der er således samlet et vidensunderskud, som gør det vanskeligt reelt at vurdere, hvorledes miljøets tilstand udvikler sig.”

Landbrugets pesticidforbrug er stadig stigende til trods for en pesticidplan, som forudsætter markante reduktioner, og det økologiske landbrug er i tilbagegang. Siden 2002 er der blevet 25% færre økologiske landbrug med 11% mindre areal. Det voksende økologiske forbrug er således dækket af en øget import.

Vindenergisektoren har været vanrøgtet, og produktionen af vindenergi var for første gang faldende i 2007. CO₂-udledningerne, som har været faldende siden midten af 90erne, har igen været stigende i de seneste år.

Bilerne bliver stadig flere og større, samtidig med at deres teknologiske udvikling står i stampe. For hver kilometer persontransport med tog bliver der kørt 550 km med personbil. Transportsektoren er det store problembarn i CO₂-regnskabet med stadig stigende CO₂-udledninger hvor de øvrige sektorer, husholdninger og produktion osv. har faldende udledninger.

Endda har den nuværende regering været meget utilbøjelig til at tage konsekvenser heraf som opprioritering af den kollektive trafik og en lovgivningsmæssig åbning for at kunne indføre roadpricing og bompenge.

Indikator-rapporten indledes med ovenstående kurve over, hvor mange lovkonti ordet ‘miljø’ indgår i. Det er efter etableringen af VK-regeringen i 2001 faldet fra omkring 140 til omkring 70 og giver en klar indikation af, at miljøområdet under den nuværende regering har haft en markant lavere prioritering.

Med sin købmandstilgang og klimafornægtelse leverede Bjørn Lomborg i flere år argumenter for denne nedprioritering – i samme periode har miljøpolitikken tabt meget i den etiske dimension. Med den nylige inddragelse af Connie Hedegaard i regeringen har miljøpolitikken igen fået en noget mere fremtrædende plads. Om det er ren populisme – at man har indset, at man for at bevare regeringsmagten er nødt til at tale om miljø og bæredygtig udvikling – eller om dette skifte bunder i reelle holdningsændringer, det kan kun fremtiden vise. Men IDAs og CASAs indikatorrapport tyder foreløbig ikke for godt.