Strøtanker om bæredygtighed

Michael Moores film SiCKO handler på overfladen om det amerikanske hospitalsvæsen, som på én gang er det dyreste, det mest avancerede, asociale og inhumane, man kan opdrive af sin slags på denne klode. Filmen er umiddelbart stilet til de millioner af amerikanere, som får så lidt for så mange penge. Men filmen har global adresse. De økonomiske interesser, som amerikanerne har givet frit spil i deres sundhedsvæsen, findes over alt i verden.

I en tid, hvor det danske sundhedsvæsen er udsat for megen kritik og stadig flere samfundsanliggender bliver privatiseret, er SiCKO en god anledning til for et øjeblik at løfte sig fra den hjemlige andedam, se sig omkring i verden og reflektere over, hvordan vi håndterer vores syge og svage? Hvorfor er det lige, at hospitalerne ikke er det næste på privatiseringslisten? Og hvorfor er der så meget mere fokus på sygdom og symptombehandling end på sundhed og forebyggelse?

Jeg kan derfor varmt anbefale alle, som endnu ikke har set SiCKO, at se den og forholde sig til den. Det er Moores hidtil mest helstøbte film, og ved præsentationen i Cannes i maj fik den en overvældende modtagelse med stående ovationer ved første forevisning. Der er vitterligt stof til eftertanke. Moore bruger konsekvent modstillingen til lande med skattefinansierede sundhedssystemer, og opbygger i løbet af filmen en slags health care-vision ud af elementer fra det canadiske, det engelske, det franske og det cubanske sundhedssystem.

Analysen er trukket skarpt op, og ikke uden humor, men man lades ikke et øjeblik i tvivl om, hvilket umenneskeligt væsen, den amerikanske hospitalsmaskine er. Selv ved akut indlæggelse finder intet sted, uden at der er 100% sikkerhed for økonomisk dækning. Filmen handler ikke om de næsten 50 millioner, som er udenfor forsikringssystemet og derfor ikke har adgang til hospitalsbehandling, men tager udgangspunkt i en række cases fra mennesker, som troede at have en forsikring som dækkede, men endda bliver afvist, den dag de har brug for hospitalsjælp.

Man kan spørge sig selv, hvorfor et land som Danmark, som i 60erne regnedes for at have at af verdens bedste hospitalssystemer, er faldet så meget af på den, at der ikke har været noget til filmen at hente her. Men når man ser SiCKO med de briller, er det som om vi mangler det humanistiske perspektiv, som holder et så stort system som en sundhedsforvaltning på rette spor. Det er blevet et spørgsmål om budgetter og faglige positioner snarere end om mennesker, forebyggelse og medmenneskelighed. På verdensranglisten over hospitalssystemer er det danske system da også faldet tilbage til 35.-pladsen, kun lige netop foran USA på 37.-pladsen.

.

En 2:19 min. trailer til SiCKO. Filmen vakte øjeblikkeligt modstand i medicinalindustrien. Health Care’s War Against Sicko – artikel i Time Magazine 25.01.2007. Men filmen har også vakt håb, og givet mange amerikanere et helt andet perspektiv på deres system, som for eksempel dette blog-indlæg: Michael Moore’s Sicko And Universal Healthcare For All!

.

Her er det et lille muntert indslag fra SiCKO 0:51 min., hvor Moore render forgæves rundt på et engelsk hospital for at find det sted, man kan få lov at betale.

.

Hele denne 7:51 min. lange sekvens fra Norge endte med at blive bortredigeret fra SiCKO. Ingen ville alligevel tro på, at det kunne være sådan. Den handler lige så meget om det norske fængselsvæsen og dets behandling af sine fanger. Det er den menneskelighed, som kommer selv samfundets lovbrydere til del, som Moore efterlyser i sin film.

.

I dette 2:06 min. klip SiCKO: Socialized Medicine or Christianized Medicine? argumenterer Moore ved en tale i Washington for, at man frem for at tale om indførelsen af et socialistisk sundhedsvæsen burde tale om et kristent sundhedsvæsen. Der findes et væld af sådanne klip. Alene på YouTube giver en søgning på SiCKO 2700 poster.

Moore slutter et CNN-interview med disse ord: “Our own government admits that because of the 47 million who aren’t insured, we now have about 18,000 people a year that die in this country, simply because they don’t have health insurance. That’s six 9/11s every single year,” concluded Moore. We need “universal health care that’s free for everyone who lives in this country, it’ll cost us less than what we’re spending now lining the pockets of these private health insurance companies, or these pharmaceutical companies.”

I begyndelsen af Bill Clintons præsidentperiode arbejdede Hillary Clinton målrettet på reformer indenfor sundhedssektoren, så der har været store forhåbninger til, at hun ville bringe spørgsmålet ind i valgkampagnen. Men hun er oppe mod meget store interesser, og i et nyligt blog-indlæg på MySpace beklager Michael Moore, at omstruktureringen af sundhedssystemet ikke har fået nogen fremtrædende plads hverken hos Obama eller Clinton. Spørgsmålet så kontroversielt, at det er sårbart at bannerføre for aggressivt i valgksmpen. Et sundhedsvæsen for alle indgår i Hillarys valgprogram, men der er tale om et meget begrænset perspektiv, hvor forsikringsselskaberne stadig vil sidde tungt på systemet.

Og hvad har alt dette at gøre med økologi og bæredygtighed?

Grundlæggende er det samme natur- og verdenssyn, som har produceret de moderne hospitalsmaskiner og deres bilreparationsparadigme, og som har ført det menneskelige samfund til de stærke ublancer i vores omgivende miljø, som præger verden i dag. Det er på den led symptomatisk, at USA efterhånden er det eneste af de rige lande, som endnu ikke har kunnet tage sig sammen og tilslutte sig bindende mål for CO₂-reduktioner.

Selvom vi har indset, at luftforureningen i Danmark medfører omkring 4.000 for tidlige dødsfald om året (heraf de fleste i de større byer), så ender vi stadig med at skulle mindske ventelisterne til hospitalerne ved at øge hospitalsmaskinens kapacitet frem for at sikre os nogle sunde arbejds- og livsvilkår, hvor vi havde mindre behov for hospitalsbetjening end i dag.

Dér er Sicko for mig en fantastisk vigtig fortælling. Større nyere bedre hospitaler gør os ikke mere raske. Det gør derimod en systematisk miljøindsats, som forstår sig selv som andet og meget mere end begrænsningen af CO₂-udledninger, sikrer os lødige giftfri fødevarer, indendørs og udendørs miljøer. Et sundhedsvæsen med vægt på det forebyggende går hånd i hånd med et bæredygtigt samfund.