Strøtanker om bæredygtighed

Aalborg-charteret er et charter for udviklingen af bæredygtige byer og bymiljøer. Den er vedtaget i forlængelse af FNs topmøde i Rio de Janeiro juni 1992, hvor man i lyset af en gryende erkendelse af verden som et lukket globalt økosystem vedtog et Agenda 21 med generelle retningslinjer for en omlægning fra vækst- og ekspansionsstrategier til udviklingsstrategier for et globalt ligevægtssamfund, hvor kortsigtede interesser ikke ødelægger fremtidige (eller blot andre samfunds) livsbetingelser. Som en del af Rio-agendaet blev det pålagt at udarbejde lokale Agenda 21-planer, og Aalborg-charteret er blevet til i det lys – et forsøg på at udvikle retningslinjer og redskaber for vores bymiljøer og deres rolle i omlægningen til et globalt ligevægtssamfund.

Aalborg-charteret blev vedtaget i maj 1994 på en stor konference i Aalborg – heraf navnet Aalborg-charteret. Jeg var til stede ved vedtagelsen af Aalborg-charteret og står som individuel medunderskriver. Ved vedtagelsen i maj 1994 var der 80 byer, som underskriv Aalborg-charteret, men løbende er flere byer kommet til, og i dag har mere end 800 byer tilsluttet sig. Det er en smuk tekst med en klar og stærk systemisk-holistisk forståelse af byen som levende organisme og af byen som del af et stort, globalt økosystem. Dette kan i høj grad tilskrives de rådgivere fra og omkring ICLEI, en institution i Freiburg i det sydlige Tyskland, som var konsulenter på udarbejdelsen af charter-teksten.

Læs mere »

På Google Video fandt jeg i dag nedenstående video, udarbejdet af Københavns Kommune i 2006, “Copenhagen: City of Cyclists“. Man møder i videoen borgere, fagfolk og politikere og kommer godt omkring de mange problemer og ikke mindst gode sider ved, at cyklen er så central en del af transportstrukturen, som den er blevet i København.

Læs mere »

Da jeg i går aftes i Politiken læste om Ritt Bjerregård og Klaus Bondams planer om at lave Højhuse på Nørreport, lavede jeg spontant denne skitse, hvor man i stedet for højhuse lagde et stort grønt pavillontag ud over det meste af området. Så kunne der nedenunder være plads til de nødvendige stationsfunktioner, busholdepladser osv. Der var måske lige højt nok til loftet til at man kunne have cykelparkering i to lave etager. Hvor det østlige spor var oplagt at gøre til en del af stationspladsen, kunne det vestlige spor passende blive en del af det forslag om brogaderne som cykelgader, som Klaus Bondam for nylig præsenterede.

Skitsen er ikke tænkt som en fuld løsning af det meget komplekse situation på stedet, men blot en første strøtanke til en struktur, som ville kunne håndtere problemstillingerne. Under det store gennemgående pavillontag kunne man stedvist åbne op til S-togenes og Kystbanens perroner og dermed opnå langt mere spændende og imødekommende adgangsforhold og rumdannelser end i dag. Hele taget kunne så friholdes som en grøn taghave, hvor man kunne drikke te i en bambuslund, og hvor vildvinen vældede ud over kanten, så det hele kom til at fremstå som en stor, svævende vegetationsskive. En sådan grøn Nørreport ville – på en helt anden måde end falliske metropoldrømme – være en port til fremtiden.

Det fremgår af artiklen i Politiken, Ritt vil bygge højhus på Nørreport, at baggrunden for nu at gentænke hele området mere radikalt er, at luftforureningen på de underjordiske perroner (og det er nok primært fra dieseltogene på Kystbanen) er alt for høj, hvorfor Banedanmark er blevet pålagt at sikre en væsentligt bedre luftkvalitet. Dette vil kræve nogle store ventilationstårne op gennem området. De kunne passende være grønne søjler af vedbend.

Ritt Bjerregård har ret i, at Nørreport i dag fungerer virkelig dårligt. Men der må være andre alternativer end at bygge højhuse eller at lade stå til. For ved at klemme højhuse ind på dette måske byens travleste sted, løser man ikke noget som helst andet end finansieringsproblemer.

Morten Skjoldager og Joakim Grundahl: Ritt vil bygge højhus på Nørreport, Politiken 17.01.2008.

I dagens Politiken kan man læse, at Ritt vil bygge højhus på Nørreport. Og det fremgår, at Ritt Bjerregård og Klaus Bondam hér er ved at planlægge endnu en Metropolzone og arbejder på et projekt, som indebærer placeringen af et antal op til 10 etager høje huse i Nørre Voldgade, hvor nu Nørreport Station ligger.

“‘Området ser forfærdeligt ud, som det er nu. Der er beskidt, cyklerne hænger alle steder, bilerne holder i kø, og de gående står i kø, når de skal videre fra slutningen af gågaden. Når vi nu alligevel skal grave det hele op, skulle vi så ikke samtidig tage stilling til, hvad vi vil med hele området?'”, siger Ritt Bjerregaard i artiklen. Længere nede i artiklen fremgår det, at man endda overvejer at inddrage et stykke af Ørstedsparken.

Læs mere »

Permakultur-begrebet stammer tilbage fra 70erne hvor det blev til i et samarbejde mellem David Holmgren og Bill Mollison. I 2003 udgav Holmgren bogen Permaculture: Principles and Pathways Beyond Sustainability.

I et nyligt video-interview, Permaculture & Peak Oil: Beyond ‘Sustainability’ (25:27 min.) fortæller David Holmgren om denne bog, som sætter nogle yderst relevante spørgsmål til vores forståelse af bæredygtighedsbegrebet.

Læs mere »