Strøtanker om bæredygtighed

I 2001 fik København, hvad der på et tidspunkt var verdens største havvindmøllepark. De 20 store møller er placeret på Middelgrunden, i en stor bue, som omslutter den historiske byplan, hvor den mod nord åbner mod havet. Herover ses møllerne fra Øresundsbroen. Hver mølle har en 2 MW generator, som giver en max. ydelse på 2.000 kWh. 1 kWh kan holde lys i 500 stk. 20 w pærer, så én af disse møller kan ved topydelse holde fuldt lys i 1 million 20 w pærer.

Halvdelen af møllerne blev finansieret af Københavns Energi (som siden har solgt dem videre), mens den anden halvdel af møllerne blev folkeligt finansieret gennem indskud fra et stort antal mennesker, som er organiseret i Middelgrundens Vindmøllelaug I/S.

Det bedste produktionsår indtil nu har været 2002, hvor Middelgrundens Vindmøllelaugs 10 møller producerede 50 MWh. Produktionen svinger med, hvor meget det blæser, og der var i en periode en serie driftsstop på grund af transformatorproblemer, som har ført til, at alle møller fik installeret nye transformatorer. Men disse ‘børnesygdomme’ er nu overstået, og møllerne kører optimalt. 2007 har som 2002 været et godt vindår, så de foreløbige tal for 2007 giver en årsproduktion på 49,5 MWh. Middelgrunden giver hermed et anseeligt tilskud til Københavns energiforsyning, og man burde systematisk kortlægge mulighederne for at øge Københavns produktion af vindenergi dertil, at det gav os størstedelen af byens elforsyning.

Jeg har selv fem andele i møllerne på Middelgrunden, som leverer det meste af den strøm, jeg bruger i den daglige husholdning. Og selvom det investeringsmæssigt foreløbig tyder på at balancere, har det vigtigste været fornemmelsen af, at dér, ude over et blånende Øresund, bliver strømmen i mine stikkontakter til.

Billedet herover er taget fra Langelinje, med Flakfortet i forgrunden til venstre. Middelgrundens møller er de fjerne møller, i forgrunden er det vindmøllerne ved Lynetten, som har produceret siden 1996.

Når man kommer tæt på, er møllerne kolossale. Navhøjden for Middelgrundens møller er 64 meter, og vingediameteren er 76 meter, så øverste vingespids når 104 meter over havoverfladen.

Der er langt flere informationer om vindmøllerne på hjemmesiderne for Middelgrundens Vindmøllelaug I/S og Lynettens Vindkraft I/S.

Man spørger sig uvilkårligt, om en vindmølle kræver så meget energi til fremstilling, at der ikke bliver noget overskud? Men én enkelt “1.000 kW vindmølle sparer miljøet for 2.000 ton CO₂ om året … . Den energi, en vindmølle producerer gennem sin 20-årige levetid (på en gennemsnitsplacering), er 80 gange større end den energi, der bruges til at fremstille, vedligeholde, nedtage og skrotte vindmøllen. Det tager med andre ord en vindmølle 2-3 måneder at producere den energi, som det har kostet at fremstille og vedligeholde den.” (kilde windpower.org).

Lynettens møller har en effekt på 500 kWh, hvor Middelgrundens møller er på hele 2.000 kWh. De sparer således tilsammen omkring 87.000 ton CO₂ om året (i forhold til kulproduceret el).