Botanisk Haves drivhus
13. januar 2008
En runde i Botanisk Have hører til blandt mine tilbagevendende glæder, og særlig om vinteren lægger jeg ofte vejen omkring drivhusene. En stille stund blandt disse mange budbringere fra verdens allerfjerneste afkroge er som et sjælebad, i dén udiskuterbare skønhed, som gennemlyser planternes rige, med dets overflødighedshorn af farver, dufte og formlege.
Her findes en tilsyneladende uendelig forskellighed, hvor intet synes uprøvet – og så endda denne stadig tilbagevendende fornemmelse af samhørighed og lovmæssighed, som ofte bringer mig tilbage til Goethes vision som botaniker: I en tid, hvor artsbestemmelse, differentiering og kategorisering var i opstigen, søgte han ‘urplanten’, det fælles udgangspunkt for alle disse skabninger og deres metamorfosiske transformationer.
Johann Wolfgang von Goethe: Versuch die Metamorphose der Pflanzen zu erklären, 1790.
